Her til aften var jeg ude at spise med mit arbejde, som en slags
julefrokost/hygge-kom-sammen noget. (Der var faktisk ikke meget julefrokost
over det).
Vi var ude at spise på Restaurant Flammen i Århus. Og wow
det var virkelig godt! Altså som i RIGTIG godt.
Personalet var søde, og gode til at forklare, hvad der var at
vælge imellem. Maden var en grillbuffet, hvor der var et hav af kød, grønsager
og kartofler at vælge imellem. Kødet stod de og grillede, og der var måske 10
eller flere forskellige slags kød at vælge imellem. Samtidig var der også sovs, dressing og andet tilbehør, som man kunne få dertil. Og derudover kunne man få to forskellige
forretter at vælge imellem, og noget lækkert brød dertil.
Alt i alt må jeg sige, at det var en dejlig aften, hvor der blev hygge, snakket og grinet. Og ja, spist en masse god mad. Det er i hvert fald ikke sidste gang, at jeg kommer der, og kan anbefale stedet.
Har I prøvet restauranten?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar