mandag den 8. juli 2013

L2013



Så jeg tilbage efter et fedt Landsstævne i Esbjerg. Jeg tog derned torsdag eftermiddag, og nåede lige at se noget af startshowet på storskærm, som var opstillet ved siden af stadionet. Her var der også livemusik, mad/drikkeboder og forskellige festtelte. Jeg boede ellers et stykke væk på campingpladsen, men der kørte busser hele tiden, så man nemt kunne komme frem og tilbage.

Fredag gik det så løs med fodbolden. Vi spillede på et mix hold, hvor der både var damer og herre på holdet. Det var ret sjovt, og vildt hyggeligt med en masse gode kampe med søde mennesker! Og ja, vejret var jo skønt. Til aften var vi alle ude at spise og så blev der ellers festet til den lyse morgen. 

Lørdag var jeg faktisk kun inde at se festaften, hvor det STORE efterskolehold lavede opvisning (det vil jeg kommer ind på senere). Jeg havde ellers fået lov at spille beach volley med nogle, men kom desværre ikke så langt.
Alt i alt var det en rigtig god oplevelse! Og er rigtig glad for, at jeg kom med. Samtidig var det også dejligt at se alle de andre fra kontoret igen! 

Håber I har haft en god weekend 

Ingen kommentarer: