søndag den 30. juni 2013

Active Sunday

Søndagen startede ud allerede 7.30 (det er ikke så tit, at jeg er så tidligt oppe om søndagen), men havde meldt mig på bodyfit fra morgen af. Efter en god gang bodyfit prøvede jeg running interval. De første 5-7 min tænkte jeg, okay det her gider jeg ikke igen, men så blev det ret fedt og er helt sikkert et hold jeg skal prøve igen! Det var virkelig godt og kan anbefales. 
Efter en god start på søndagen har jeg bare slappet lidt af med god samvittighed (er så også lidt træt nu, haha).

Håber I nyder jeres søndag :-)

lørdag den 29. juni 2013

Lørdags deluxe



Og sådan ser min lørdag aften ud, stille og rolig. Jeg har ikke haft nogle planer, så jeg hygger mig med lidt selvforkælelse. Fodbad, ansigtsmaske og en lækker dessert alt imens jeg ser film. Det er dejlig afslappende. Ellers har dagen stået på træning og en smut på biblioteket efter lidt bøger.


Hvad byder jeres lørdag på?

fredag den 28. juni 2013

Så er der weekend


Lige et hurtigt lille hej. Jeg har haft nogle sene dage på arbejde, hvor jeg først er kommet hjem ved 23-23.40 tiden, så jeg er stort set bare hoppet direkte på hovedet i seng. Om dagen har jeg haft lidt travlt med alt muligt, så jeg har ikke lige haft tid til bloggen (eller for den sags skyld mit værelse, som ligner ....). Men nu er der weekend, og har ikke rigtig nogle planer. Så der skal vist slappes godt af. Jeg håber at det gode vejr kommer igen, og kan nyde det. Savner ihvertfald det gode vejr, som det var i starten af mdr. 


Rigtig god weekend

tirsdag den 25. juni 2013

NIke Pro Shorts

Er der nogle der ved, hvorhenne man køber Nike Pro shorts? Jeg har søgt på nettet, men det er mest udenlandske sider der dukker op. Der er selvfølgelig Nikes hjemmeside, men synes ikke de har så mange derinde i tiden. Jeg søger både de korte og så dem som er lidt længere
Jeg synes de er ret fede, og så fås det jo i et hav af farver.

Kan I hjælpe?

mandag den 24. juni 2013

Træningsplan


Så er der en ny træningsplan for denne uge. Sidste uge fik jeg trænet det jeg have sat mig for, så det var ret fedt. I den her uge ved jeg ikke helt om den holder, jeg er hjemme ved mine forældre (og ved ikke om jeg når hjem til bodyfit onsdag), og har desværre slået foden. Den klarede dog en halv dag, hvor jeg gik rundt i zoologisk have idag, uden det sådan gjorde ondt. Så løb i morgen bliver lige en prøve for at se, hvordan foden klare det.

Hvad er jeres yndlings træningsform?




søndag den 23. juni 2013

Landsstævne


Kender I Landsstævne? Det er et stort idrætsstævne arrangeret af DGI og DDS, som finder sted hvert fjerde år, og i år er det i Esbjerg. Mange tror fejlagtigt at det kun er gymnastisk, men det er et stort stævne for mange blandede idrætter bl.a. fodbold, beachvolley, fitness og mange flere. Det strækker sig over fire dage, hvor der er flere forskellige arrangementer/events i løbet af dagene. Tror det mest kendte er åbnings-/afslutningsceremoni.

Jeg skal i år, for første gang, være med som deltager og jeg glæder mig vildt meget. Hele min familie har været med før, så det bliver godt, også ”at blive en del af familien” på det punkt. Jeg har altid godt kunne tænke mig at være med, fordi at jeg har været der meget som tilskuer som barn. Jeg skal ned at spille fodbold samme med mine gamle søde kollegaer, og er sikker på det bliver sjovt.

Har I været til Landstævne eller skal I det i år?



torsdag den 20. juni 2013

New in: Træningstøj

Jeg har lige anskaffet mig lidt nyt træningstop. Jeg trængte lige lidt til lidt forkælelse, og så var der heldigvis også udsalg :) Ej, jeg havde faktisk en t-shirt der skulle byttes. Den var egentlig meget fin, så jeg ville bare ned at se, hvad der ellers var. Det var først meningen at jeg bare skulle have byttet over til toppen, men så faldt jeg lige over buskerne, da jeg skulle op til kassen. De var nedsat, og der var lige en tilbage i min str. De skulle jo bare hænge der, så dem prøvede jeg og de sad perfekt. Ren win, når man næsten får to ting i byttet for en ting. Så nu vil jeg hoppe i tøjet og cykle ned at træne.

Kan I lide det? Der er kommet lidt farve på, må man sige. 

onsdag den 19. juni 2013

Bodyfit tip

Hvis I som mig, godt kan lide body fit, så vil jeg gerne anbefale en instruktør. Jeg synes personligt, at det er den bedste og mest motiverende jeg har haft, og han har fået mig til at tage mange flere kg, end jeg faktisk troede jeg kunne klare. Så hvis I er i Århus området, vil jeg helt klart anbefale Mark!
Det er desværre ikke så tit, at det har passet med tiderne for mig, men prøver at ramme hans hold.

Håber I har en skøn onsdag

tirsdag den 18. juni 2013

Idræt og skader


Som jeg nævnte for lidt tid siden, har jeg desværre slået ryggen i en fodboldkamp. Jeg var så uheldig at lande direkte ned på den nederste af ryggen, uden at tage fra. Men skader er faktisk, desværre, noget som har plaget mig en del.

Jeg er født med hoftedysplasi, som jeg blev opereret for, for 5 år siden. Jeg troede egentlig bare jeg have en lysken skade, ligesom alle andre fodboldspillere, og derfor spillede jeg bare med det, og ”vænnede” mig til smerten (at jeg så ikke altid kunne gå bagefter, er en anden side af sagen). Men jeg fik at vide, at når jeg kom hjem fra mit ophold i Østrig, så skulle jeg opereres. Desværre var det i en periode, hvor sygeplejerskerne strejkede, så det blev udskudt. I stedet gik jeg da lige ud og hjalp min søsters arbejde med en firmakamp (ironisk nok den dag, jeg skulle have været opereret), og rev så korsbåndet over i det ene knæ.
Ja, så resten af det år, gik egentlig med krykker, operationer og MERE krykker (jeg gik virkelig alt for meget på krykker det år). Når, men det fik jeg heldigvis trænet godt op, og kom i gang med fodbold igen. Havde dog stadig smerter i hoften, og blev senere opereret igen, fordi min ledlæbe var flænset efter de mange års ”slid”.

Nu er der så gået nogle år, og jeg spiller stadig fodbold. Knæet mærker jeg stort set ingenting til, men hofte kan jeg mærke. Specielt om vinteren når jeg spiller fodbold og løber, skal jeg være ekstra opmærksom på, at jeg bliver ordentlig varm.

Det blev da vist et halv langt indlæg, håber ikke det blev for kedeligt.


Hvordan har I det med skader, har I haft mange?

mandag den 17. juni 2013

Træningsplan for uge 25

Som et nyt tiltag ang. træningen, vil jeg prøve at lave en træningsplan hver uge, som jeg så kan følge. Føler det forpligter lidt mere, når andre har mulighed for at se det. Min træning i sidste uge var bestemt ikke optimalt, og endte kun en enkelt gang i træningscentret og så til fodbold tre gange.

Planen for uge 25 lyder:
Mandag: Styrketræning
Tirsdag: Styrketræning og fodbold
Onsdag: Bodyfit
Torsdag: Styrketræning og fodbold
Fredag: Bodyfit
Lørdag: Fodbold
Søndag: Fri (evt. løb)

Dagens træningen er overstået, så nu står den på gaveshopping og arbejde.


God mandag :-)