onsdag den 17. juli 2013

Pink med Pink (og lidt grøn)

Jeg har anskaffet mig denne seje shaker fra fitnessguru, som jeg har læst en del godt om. Inde på deres hjemmeside kan man selv sammensætte sin shaker i forskellige farver, og på den måde få en mere personlig en. Der er otte farver at vælge imellem, så der er en del muligeheder for sammensætningen. Jeg har faktisk overvejet at skulle ind og  lege lidt mere med farverne, og måske have mig en shaker til.

Er den ikke fin?

mandag den 15. juli 2013

Træningsplan #5

Og sådan ser min uge ud for uge 29. Tog ned for at træne for morgen af, så jeg lige kan slappe lidt af inden jeg skal afsted på arbejde her i eftermiddag. Er desværre ved at blive rigtig forkølet, så det bliver vist igen en uge med lidt forbehold, så det ikke ender med at blive værre. Men jeg håber på, at det nok skal gå.


Hvordan ser jeres uge ud?

søndag den 14. juli 2013

Det store efterskole show





Som jeg nævnte, så var jeg inde at se det store efterskole show til L2013. Det var virkelig en fed oplevelse og rigtig godt lavet! De havde lavet omkring 10-12 forskelllige serier, hvor hver serie var en del af efterskoleopholdet. På den måde blev hele opvisning til en fortælling omkring et ophold på en efterskole. De startede med den første dag, og så ellers omkring alt med efterskole tiden. Jeg her selv været to år på efterskole, så man kunne nemt sætte sig ind i, hvordan det hele var.

Har I været på efterskole?

lørdag den 13. juli 2013

En tur på vandet

Jeg har vist nævnt det en enkelt gang eller ti, at jeg elsker at stå på ski. Om vinter alpin, om sommeren vandski. Forleden dag havde en af mine venner inviteret mig med ud på vandet, hvor jeg så skulle have været ude at stå. Men efter jeg havde brugt hele formiddagen på skadestuen, blev det desværre droppet. Nu ser jeg bare frem til, at jeg forhåbentlig snart, kan komme ud at stå. Har slet ikke været ude her i år, da der ikke har været vejr til det, de gange jeg har været oppe i sommerhuset. 

I øjeblikket sidder jeg i toget på vej mod Fur, hvor jeg skal til kandidatfest og fejre en sød lille pige. 

God weekend

torsdag den 11. juli 2013

Verdens bedste (og måske nemmeste) koldskål



Jeg elsker koldskål, og specielt de her dage, hvor der er så varmt, er det virkelig lækkert med en god koldskål. Jeg laver oftest selv min egen koldskål, og der findes jo et utal af forskellige opskrifter af det. Jeg holder mig til denne simple opskrift, da den er lige til! Idag kom min pakke med proteinpulver fra Fitnessguru, som jeg har hørt rigtig godt om, bl.a. over på Fit for Livin', hvor de i dette indlæg, forklarer om de forskellige smagsvarianter. Der var ingen tvivl om at jeg skulle havde den med Strawberry white chocolate og Kiwi yoghurt. Derfor ville jeg idag prøve med strawberry i min koldskål og hold nu op, det smagte SÅ godt! Jeg blev jo nød til også at prøve en portion med kiwi, og det smagte mindst ligeså godt. Det er helt klart mine nye koldskåls favoritter.

Fremgangsmåden er ligetil:
Et lige forhold mellem kærnemælk og tykmælk, og så en halv scoop af den smag, man nu vil have i den enkle portion. Nemmere kan det vel ikke blive? Jeg spiser det selv med lidt havregryn i.

Elsker I også koldskål?

tirsdag den 9. juli 2013

Træningsplan #4


Ny uge er jo = med ny træningsplan. Sidste uges træningsplan blev faktisk flyttet lidt rundt, bl.a. på grund af Landsstævne. Derfor røg der også lidt træning, fordi jeg var så smadret, men så nød jeg det gode vejr i stedet, hvilket jo var skønt :)

Skal i weekenden til et arrangement på Fur hos en sød veninde, så weekenden er lidt usikker, da jeg ikke helt ved, hvornår jeg præcis skal afsted og hjem igen.

Hvordan ser jeres træningsuge ud?

mandag den 8. juli 2013

L2013



Så jeg tilbage efter et fedt Landsstævne i Esbjerg. Jeg tog derned torsdag eftermiddag, og nåede lige at se noget af startshowet på storskærm, som var opstillet ved siden af stadionet. Her var der også livemusik, mad/drikkeboder og forskellige festtelte. Jeg boede ellers et stykke væk på campingpladsen, men der kørte busser hele tiden, så man nemt kunne komme frem og tilbage.

Fredag gik det så løs med fodbolden. Vi spillede på et mix hold, hvor der både var damer og herre på holdet. Det var ret sjovt, og vildt hyggeligt med en masse gode kampe med søde mennesker! Og ja, vejret var jo skønt. Til aften var vi alle ude at spise og så blev der ellers festet til den lyse morgen. 

Lørdag var jeg faktisk kun inde at se festaften, hvor det STORE efterskolehold lavede opvisning (det vil jeg kommer ind på senere). Jeg havde ellers fået lov at spille beach volley med nogle, men kom desværre ikke så langt.
Alt i alt var det en rigtig god oplevelse! Og er rigtig glad for, at jeg kom med. Samtidig var det også dejligt at se alle de andre fra kontoret igen! 

Håber I har haft en god weekend 

onsdag den 3. juli 2013

My lunch

Omelet med skinketern og grønt
Groft brød med tun og æg
Igen omelet med spinat, feta, gulerødder og dertil humus
Her kan I se, hvordan den typiske frokost ser ud hjemme hos mig. Som I kan se, så spiser jeg tit æg til frokost, fordi det er nemt og smager godt. Der er lidt forskel fra for eksempel, når jeg er hjemme ved mine forældre, da det ofte er noget rugbrød med fisk og æg jeg får. Ellers laver jeg også gerne en salat af en slags. Synes dog nogle gange at frokost kan blive lidt ensformigt.

Hvad plejer I få til frokost?

tirsdag den 2. juli 2013

Butterbeer


Jeg sad lige og kiggede billeder fra min ferie til USA sidste sommer, hvor dette billede dukker op. Vi var i Universal Studios, Orlando, i en weekend, hvor vi bl.a. var inde i Harry Potter delen. Der var mulighed for at købe tryllestave og alt muligt der har med det at gøre, og det hele var ret godt lavet! Man kunne også købe Butterbeer, og det skulle selvfølgelig prøves. Det er nok noget at det sødeste, som jeg har smagt (og jeg er IKKE god til søde sager, nok derfor jeg stort set ikke kan lide slik og kager), lidt ala noget flydende karamel-agtigt noget. På toppen var der et lagt skum, som min veninde synes smagte godt, så det fik hun lov at spise, og ja, resten hældte vi vist bare ud . Men koppen har jeg da gemt, som et lille minde derfra. 

Har I været i Universal Studios?

mandag den 1. juli 2013

Træningsplan #3



Så er det blevet mandag og igen tid til at lave en ny træningsplan. Min træning sidste uge gik okay, jeg kom ikke til bodyfit onsdag formiddag, da jeg først kom senere hjemme fra mine forældre. Til gengæld har den stået på 21 timeres fysisk arbejde med rengøring, så det har givet lidt ekstra motion. Min ene interval-dag blev også flyttet til søndag. 
Denne uge bliver også lidt specielt, da jeg skal til Landsstævne i weekenden, og ikke helt ved, hvad der præcis kommer til at ske. Idag prøvet jeg også noget "nyt", da jeg her til aften har været nede at spille lidt tennis med min mor, hvilket var vældig hyggeligt (må dog nok erkende, at jeg nok ikke blive den nye Martina Hingis).

Håber I alle har haft en dejlig weekend og en god start på den nye uge :)