Viser opslag med etiketten ski. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ski. Vis alle opslag

lørdag den 13. juli 2013

En tur på vandet

Jeg har vist nævnt det en enkelt gang eller ti, at jeg elsker at stå på ski. Om vinter alpin, om sommeren vandski. Forleden dag havde en af mine venner inviteret mig med ud på vandet, hvor jeg så skulle have været ude at stå. Men efter jeg havde brugt hele formiddagen på skadestuen, blev det desværre droppet. Nu ser jeg bare frem til, at jeg forhåbentlig snart, kan komme ud at stå. Har slet ikke været ude her i år, da der ikke har været vejr til det, de gange jeg har været oppe i sommerhuset. 

I øjeblikket sidder jeg i toget på vej mod Fur, hvor jeg skal til kandidatfest og fejre en sød lille pige. 

God weekend

mandag den 8. april 2013

Skisportssteder #1 - Bad Gastein




Som lovet, vil jeg komme med nogle beskrivelser af skisport steder i Østrig, som jeg kender godt til. Nu er sæsonen dog afsluttet de fleste steder, men så er der lidt at have i tankerne til næste års tur.

Jeg har tre forskellige steder, som jeg vil starte med, og det første sted er Bad Gastein. Jeg har selv været her på ferie for længe siden, og så har jeg også arbejdet dernede.

Bad Gastein ligger i Gasteinerdalen, og råder over fem forskellige områder, Bad Gastein, Bad Hofgastein, Dorfgastein, Sport Gastein og Graukogel. Samtidig hører skisportsstedet under selve området Ski Amadé. Det er ret smart, hvis man eks. er kørende i bil, da ens liftkort er gældende til hele Ski Amadé området (fem store områder), og derfor har muligheden for, at kører et andet sted hen en dag.

Fra Bad Gastein kan der køres på ski til Bad Hof Gastein, hvorimod der skal køres med skibus for at komme til de andre steder. Sport Gastein ligger højest af de fem områder, og i godt vejr, er det virkelig et fantastisk sted. Grau Kogel er et lille område, hvor der oftest ikke er mange mennesker. Så hvis man en dag ønsker sit ”eget” sted, kan det være oplagt at køre derover.

Byen i sig selv er kendt for sin gamle kurkultur, med kurbade og helse. Midt inden i byen ligger også et stor bad, Felsentherme, hvis der er en dag med dårligt vejre, der skal slappes af og bare nydes de varme kilder.

Så er der selvfølgelig også en vigtig ting mere at komme ind på, og det er afterski. Personligt, er afterski for mig, et sted som tages direkte hen til efter en dag på ski, hvor man hopper af skiene, og så står man i baren med skistøvlerne på og synger/danser til de klassiske østrigske sange. Jeg synes ikke helt der er sådanne steder i Bad Gastein. Der er naturligvis barer, men de mangler den rigtige stemning. Det er lidt mere i den moderne udgave. Dog er der rigtige klassikere som flying hirsch, flügel og wies bier i baren, og musikken spiller de også.

Det var så lidt om Bad Gastein. Har I spørgsmål, er I selvfølgelig velkommen til at skrive. Har I været i Bad Gastein?


mandag den 11. marts 2013

Tilbage fra Østrig, igen

Ja, det er lige før, at jeg kommer til at gentage mig selv, men så er jeg tilbage efter en uges skøn skøn ferie med min dejlige familie. Vi var en uge i Zillertal, hvor vejret var fantastisk (endda 20 grader i dalen én af dagene). Ud over min familie var der et hold venner og deres børn med, og så havde jeg fået lov til at tage en veninde med også. Ialt var vi 12 afsted, vildt hyggeligt.

Jeg vil løbende komme med nogle forskellige indlæg omkring skisportssteder, som jeg selv kender og forklare lidt, hvad jeg synes der er godt ved hvert område.

Håber I har haft en god start på ugen

tirsdag den 26. februar 2013

Tilbage igen fra Østrig



Så er jeg tilbage igen efter tre ugers arbejde i Østrig. Valgte ikke at tage min computer med, da jeg ikke gad at slæbe den derned. Men har haft tre skønne uger dernede, selvom jeg var syg i to af ugerne. Jeg var dernede at arbejde som guide, og har mødt en masse dejlige mennesker. Specielt mine søde kollegaer gjorde det hele meget federe og bedre!

Jeg elsker som sagt at stå på ski, så et job som skiguide er dejligt, da der også er mulighed for at stå på ski indimellem. Men det er også hårdt arbejde, hvor man er på 24/7, og har nogle lange arbejdsdage. Dog kan jeg godt lide jobbet, og derfor har jo også gjort det flere gange.

Jeg vil løbende komme med nogle indlæg omkring stedet jeg var, og hvad der er godt at prøve der. Indtil da, må I vente i spænding på, hvor jeg har været henne.

Ha en god tirsdag!

mandag den 28. januar 2013

POC skihjelm

Frontal, Receptor Bug, Receptor BUG Adjustable og Skull Light

Har de sidste par dage kigget lidt på en nye skihjelm. Jeg vil gerne have en med lidt farve på, og så må det jo også gerne passe lidt til det skitøj, som jeg har. I sidste uge fandt jeg disse hjelme fra POC, og jeg synes de er ret fede. Jeg vil gerne have en i den lyseblå farve, fordi den vil passe perfekt til min jakke.

Hvad synes I om dem?

Billederne er fra www.pocsports.com

fredag den 19. oktober 2012

Countdown skiferie




Ihh hvor jeg glæder mig til, at jeg står oppe på toppen af et snebeklædt bjerg, nyde udsigten og så bare vende skiene nedad og suse ned af pisterne igen. Jeg elsker virkelig at stå på ski, og savner det i hele den perioden, hvor man ikke har mulighed for det.

Men nu er jeg begyndt at tælle ned, og der er kun RIGTIG mange uger til jeg skal af sted. Heldigvis lærte jeg at stå på vandski i år, efter min far har forsøgt at overtale mig lidt de sidste par år. Så nu har jeg da fået en sommerløsning for skiene.

Er I, ligesom mig, helt pjatte med skiløb?

onsdag den 22. februar 2012

Skiguide



Kan man andet end elske dette?

Som jeg snakkede om for noget tid siden, vil jeg forklare nærmere om, hvad jeg lavede i Østrig.
Jeg elsker som sagt at stå på ski, og for nogle år siden var jeg også skiguide i Østrig. Da jeg blev færdiguddannet her i januar, håbede jeg på, at jeg kunne finde et arbejde. Da et skifirma manglede en hjælpeguide i uge 7, var jeg klar.

Og det er bare et job for mig! Elsker at være sammen med mennesker og ja selvfølgelig at stå på ski. Så det var fantastisk at være tilbage igen.

Ha’ en god onsdag aften