Viser opslag med etiketten snak. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten snak. Vis alle opslag

mandag den 4. november 2013

Hallo hallo

Ihh, hvor er det altså smart, at man kan sidde at snakke med folk ansigt til ansigt, selvom de faktisk befinder sig omme på den anden side af jorden. Og så endda gratis! Nu kan I måske gætte, hvad jeg lavet idag? Hehe.. 

Jeps, sludret med to skønne tøser, som begge læser i udlandet for tiden. Selvom man har fået mails og SMS, så er det bare ikke det samme, som at snakke sammen. Og med Skype og/eller FaceTime er det virkelig nemt, lige at få vendt verdens situationen. Og ja, så fik jeg endda lige en rundtur på en af pigernes værelse. Jeg savner dem begge meget, men synes det er vildt spænende at de er taget afsted. Jeg er bare glad for teknologiens udvikling, så jeg kan være med.

Har I også venner/familier i Skype med rundt om i verden?

fredag den 1. november 2013

Fuld fart fremad...

Kender I det, hvor man har en masse man skal nå, og dagene bare flyver afsted? Sådan synes jeg dagene er for tiden, og idag var ikke en undtagelse. Der har været go på hele dagen, men ikke fordi jeg sådan synes det er træls. Det er kun lige i en halv time, hvor jeg lige skal nå at være klar til et tidspunkt, at jeg godt kunne tænke mig at komme et gear ned. Men okay, er måske også god til at få presset mig selv lidt, og så nå det i sidste øjeblik. Og eftersom jeg skulle på arbejde og så direkte hjem til fødselsdag, så fløj jeg jo nærmest rundt mellem tasker, vasketøj, mad og poser i 20min. inden jeg kom ud af døren. Lignede nok mest en som skulle være væk i flere uger med alle de poser og takser, som jeg slæbte ned. Og ja, selvfølgelig skulle jeg have det HELE med på en gang, så jeg ikke skulle gå flere gange, haha. Men jeg nåede jo det hele og har haft en dejlig aften til min svogers fødselsdag, hvor jeg fik alt for meget at spise, stakkels stakkels mave... 

En ting der dog er ærgerligt, når jeg har meget at se til, er at jeg ikke rigtig får læst blogs. Og pludselig er jeg 1000 indlæg bagud, eller det føltes ihvertfald sådan. Det er ret øv, for elsker at læse blogs og finder god inspitation på mange forskellige fronter, når jeg læser dem. Så jeg må jo hellere forsøge at lave et hul, hvor der kan være plads til det.

Kender I også det, hvor tiden bare flyver afsted?


(Ved ikke lige hvorfor skriften ikke synes, at den skal være ens)

onsdag den 30. oktober 2013

Chokolade

Kender I det, hvor ens tidlige forelæsning er aflyst og man tænker fedt? Men, hvor ville det bare have været lidt federe at vidst det to timer tidligere, da man stod op? Haha, sådan tænkte jeg ihvertfald imorges. Stod op kl 5, blev færdig satte mig i bussen og der finder jeg ud af, at min forelæsning er aflyst. Ud af bussen og hjem igen, og putte sig under dynen, to timer efter man faktisk stod op. Det var dejligt, specielt fordi jeg opdagede det inden jeg kom i toget - ellers så kunne jeg godt have forestillet mig en ret sur og træt Dina...

Når, tilbage til overskriften, som omhandler chokoldade og den mørke af slagsen. Jeg har læst og set så mange snakke om det, så nu skulle jeg prøve det. Men det må jeg nok indrømme, ikke helt er mig, det er lidt for stærkt! Måske jeg skal prøve en som er mindre i procent, og se hvordan det går. Må ihvertfald sige, at jeg klart mest er til en god Marabou enten helt mælkechokolade eller med daim, mums.

Hvordan er jeres forhold til mørk chokolade?

tirsdag den 29. oktober 2013

Ud at se....

Ja, jeg har haft en fornøjelig dag som pendler idag. Da jeg vågende imorges, skyndte jeg mig at tjekke hvorledes togene gik, da der jo ingen grund var til at stå op kl. 5, hvis togene ikke kørte. Havde en lille ønsketænkning omkring de ikke gjorde, men det gjorde de. Eller mit tog blev lidt forsinket og kørte kun med halv sæt, så jeg var så heldig at få en gulvplads (note til mig selv, vent ikke på det andet tog, sæt dig ind med det samme, haha).. Men men men, tre stop senere sneg jeg mig ind i DSB1, hvor der var en ledig plads til mig. Det skal dog siges, at det blev åben for alle, men det andet lød sjovere.

Så jeg kom da i skole idag, og på vejen hjem, fik jeg fornøjelsen af at køre med et af de gamle regionaltoge, som var forklædt som lyn-toget ;-) 

Stormen havde virkelig sat sit præg på togtrafikken, hvor deres vogne holdt strandet rundt omkring i landet. Jeg siger bare stakkels DSB folk, som har skulle høre på folks brok idag. Men jeg er skam godt tilfreds, kom frem og tilbage uden de store problemer og nu ligger jeg i min seng igen. 

Har I været uheldige at være ramt meget af trafikken idag?


(Ok billedet siger ikke så meget om toge, men mere om efterår, men så kan man se, hvor fint vejret også kan være)

tirsdag den 22. oktober 2013

Lidt mere kostplan snak....

Det kommer vist til at omhandle min kostplan en del for tiden, men det fylder også en del i min hverdag, specielt her i starten. En af tingene som er i min plan, er at jeg heller ikke må drikke alkohol de første to uger, for at min krop bliver helt udrenset. En anden ting er, at man skal holde sig fra sukker til at starte med. 

Det er også fået fint den første uge, så nu er der kun en lille uge tilbage igen. Ikke fordi jeg synes det er slemt, overhovedet ikke. Men jeg kan bare godt lide at hygge (specielt her når det bliver koldere) og synes ofte det er forbundet med hygge, når disse to ting er involveret. Og så bliver det også mere fristede, når det er lidt "forbudt", hehe.

Hvordan har I det med sukker og alkohol produkter?

søndag den 6. oktober 2013

Virkelighedens Nynne part to

Ja, så var hun der igen, fulde Dina. Årh altså, hvor ville jeg bare gerne gemme hende væk. Jeg var til noget fest for Fitness World medlemmer igår. Jeg havde tænkt jeg ikke skulle drikke for meget, og være frisk til at nå en masse i dag, men næ nej, sådan skulle det altså ikke være. Der var fri bar i en time (hvor vi var der den halve), og egentlig synes jeg ikke jeg blev så fuld.  Men BANG så kom fulde Dina og hende kan jeg åbenbart ikke styre.

  • Ender med at skælde mine veninder ud og sige de har smidt min mobil væk
    • Okay, hvorfor skulle de dog have gjort det?
    • Jeg havde jo bare lagt den til at lade i garderoben
  • Glemmer at mine veninder står og venter på mig i 20min, uden at sige jeg er gået
  • Glemmer min cykel nede i byen (heldigvis min gamle cykel)
  • Smækker min tå i klemme under døren (jeps, har en stor løs hudflap på det øverste af tåen nu – AVVVV (og ad))

Ja, nu ligger jeg bare under dynen, og skamme mig lidt over min opførelse. Nu må det være nok. Jeg holder alkohol fri (altså som i fuld, må jo gerne nyde et glas vin en gang imellem).  Jeg vil prøve ikke at drikke mig fuld indtil 1. December. Okay, det lyder jo lidt som om jeg er lidt alkoholiker, hvilket jeg nu ikke vil sige, jeg er. Så må vi se om det kan lade sig gøre…. Nu vil jeg hygge mig med min god ven, som jeg aldrig har skældt ud.

God søndag derude

mandag den 9. september 2013

Varmedunk i september?!?

Øv, hvor har det været vådt og koldt idag. Rigtig efterårsvejr, må det siges. Jeg glemte desværre min paraply i farten imorges, hvilket jeg fortrød hele dagen. Jeg blev ihvertfald ret våd flere gange af regnen, fra mine ture frem og tilbage mellem studiet og toget og hjemmet.

Her til aften var det også en smule vådt til træning, men det gjorde nu ikke så meget, så længe man holdte sig igang. 

Og er der så noget bedre end at putte sig under en lun dyne med en varmedunk? Selvom jeg må indrømme at det er tidligt, er det nu ganske dejligt.

Hvad siger i, er det for tidligt?

fredag den 16. august 2013

I miss France

Århh, hvor tiden flyver afsted lige for tiden, har haft et par lange dage og er lige kommet hjem efter endnu en. 

Men ej hvor jeg savner at være i Frankrig med sol og sommer og masser af hygge. Jeg drømmer mig helt tilbage til poolen, når jeg ser det her billede igen. Øv, hvor ville det være rart med lidt bedre vejr. 

Drømmer I jer også tilbage til ferien?

tirsdag den 18. juni 2013

Idræt og skader


Som jeg nævnte for lidt tid siden, har jeg desværre slået ryggen i en fodboldkamp. Jeg var så uheldig at lande direkte ned på den nederste af ryggen, uden at tage fra. Men skader er faktisk, desværre, noget som har plaget mig en del.

Jeg er født med hoftedysplasi, som jeg blev opereret for, for 5 år siden. Jeg troede egentlig bare jeg have en lysken skade, ligesom alle andre fodboldspillere, og derfor spillede jeg bare med det, og ”vænnede” mig til smerten (at jeg så ikke altid kunne gå bagefter, er en anden side af sagen). Men jeg fik at vide, at når jeg kom hjem fra mit ophold i Østrig, så skulle jeg opereres. Desværre var det i en periode, hvor sygeplejerskerne strejkede, så det blev udskudt. I stedet gik jeg da lige ud og hjalp min søsters arbejde med en firmakamp (ironisk nok den dag, jeg skulle have været opereret), og rev så korsbåndet over i det ene knæ.
Ja, så resten af det år, gik egentlig med krykker, operationer og MERE krykker (jeg gik virkelig alt for meget på krykker det år). Når, men det fik jeg heldigvis trænet godt op, og kom i gang med fodbold igen. Havde dog stadig smerter i hoften, og blev senere opereret igen, fordi min ledlæbe var flænset efter de mange års ”slid”.

Nu er der så gået nogle år, og jeg spiller stadig fodbold. Knæet mærker jeg stort set ingenting til, men hofte kan jeg mærke. Specielt om vinteren når jeg spiller fodbold og løber, skal jeg være ekstra opmærksom på, at jeg bliver ordentlig varm.

Det blev da vist et halv langt indlæg, håber ikke det blev for kedeligt.


Hvordan har I det med skader, har I haft mange?

mandag den 10. juni 2013

Virkelighedens Nynne


Ja, det kan der ikke være nogle tvivl om længere! Nynne/Bridget Jonas aka. Dina!
Formår gang på gang, at lave et eller andet total mærkeligt/skørt/DUMT you name it. Min veninde skrev faktisk til mig, at jeg jo var Nynne. Men har inden for et døgn præsteret:
  • At drikke mig ALT for fuld
  • Mistede hukommelsen for flere timers fuldskab
  • Misbrugt mit dankort (sorry Bankrådgiver)
  • Sendt sms/ringet til folk midt om natte (hvorfor er det altid en god ide, når alkoholen tænker?)
  • Været til  fest ved venindes venner, som var søde/pæne fyre, uden at kan huske hvem de er?!? (og for dens sags skyld, har snakket med dem om)
  • Sendt en invitation til ALLE i min kontaktbog omkring en eller anden app, som jeg sad og fumlede med (ja her taler vi om min chef, eks + hans familien, træner og jeg kunne blive ved).
  • Modtaget utalligt smser fra folk, som spørger hvad det er jeg lige har gang i
  • Overvejet bare at gemme mig langt langt væk under dynen en periode


Fulde Dina har hermed også fået karantæne/stuearrest det næste LANGE stykke tid, og fået forbund om at bruge dankortet. Nu håber ædru Dina at fulde Dina hører efter, haha.

God aftens folkens :)



tirsdag den 4. juni 2013

Hvorfor en blog?

Nu jeg laver lidt små ændringer på bloggen, tænkte jeg, at det ville være oplagt, at skrive et lille indlæg omkring, hvorfor jeg egentlig i første omgang lavede den.

Da jeg tilbage i oktober 2011 oprettede bloggen og skrev mit første indlæg, var der to grunde til at jeg begyndte.
  1. Jeg skrev hovedopgave omkring blogging, og tænkte jeg selv ville prøve at sidde bagved tasterne, og
  2. Jeg havde et behov (som jeg nok stadig har) til at fortælle andre om bl.a. hvordan min dag havde været, vise mine nye køb, og ellers bare kunne fortælle de ting jeg havde på hjertet. Jeg var på derværende tidspunkt nemlig lige blevet forladt af min kæreste, og det var hårdt at komme hjem til en tom lejlighed uden rigtig at kunne snakke om ens dag med andre. 

Jeg synes bloggen har været og er et dejligt frirum, hvor jeg kan skrive de ting, som jeg har lyst til. Nu, hvor bloggen bliver ”udvidet” til noget mere træningsagtigt, bliver de oprindelig tanker nok flyttet lidt. Jeg vil stadig vise nye køb og skrive hverdagshistorier, men der vil bare også kommer flere indlæg omkring det andet.

Jeg håber ikke jeg har tabt for mange med alt det her snak, men håber I stadig vil læse med

Masser af tanker herfra

fredag den 17. maj 2013

Jeg glæder mig til....



Jeg glæder mig til, at sidde ude i solen og nyde det gode vejr. Drikke kold vin/drinks, spille hyggelige havespil og nyde solen sammen med søde mennesker.

De sidste dage har stået på ren opgaveskrivning, stort set. Så solen bliver betragtet ud gennem vinduet.
Satser dog på vejret bliver godt her i Pinsen, så der er mulighed for at nyde det.

Har I nogle planer for Pinsen?

mandag den 8. april 2013

Skisportssteder #1 - Bad Gastein




Som lovet, vil jeg komme med nogle beskrivelser af skisport steder i Østrig, som jeg kender godt til. Nu er sæsonen dog afsluttet de fleste steder, men så er der lidt at have i tankerne til næste års tur.

Jeg har tre forskellige steder, som jeg vil starte med, og det første sted er Bad Gastein. Jeg har selv været her på ferie for længe siden, og så har jeg også arbejdet dernede.

Bad Gastein ligger i Gasteinerdalen, og råder over fem forskellige områder, Bad Gastein, Bad Hofgastein, Dorfgastein, Sport Gastein og Graukogel. Samtidig hører skisportsstedet under selve området Ski Amadé. Det er ret smart, hvis man eks. er kørende i bil, da ens liftkort er gældende til hele Ski Amadé området (fem store områder), og derfor har muligheden for, at kører et andet sted hen en dag.

Fra Bad Gastein kan der køres på ski til Bad Hof Gastein, hvorimod der skal køres med skibus for at komme til de andre steder. Sport Gastein ligger højest af de fem områder, og i godt vejr, er det virkelig et fantastisk sted. Grau Kogel er et lille område, hvor der oftest ikke er mange mennesker. Så hvis man en dag ønsker sit ”eget” sted, kan det være oplagt at køre derover.

Byen i sig selv er kendt for sin gamle kurkultur, med kurbade og helse. Midt inden i byen ligger også et stor bad, Felsentherme, hvis der er en dag med dårligt vejre, der skal slappes af og bare nydes de varme kilder.

Så er der selvfølgelig også en vigtig ting mere at komme ind på, og det er afterski. Personligt, er afterski for mig, et sted som tages direkte hen til efter en dag på ski, hvor man hopper af skiene, og så står man i baren med skistøvlerne på og synger/danser til de klassiske østrigske sange. Jeg synes ikke helt der er sådanne steder i Bad Gastein. Der er naturligvis barer, men de mangler den rigtige stemning. Det er lidt mere i den moderne udgave. Dog er der rigtige klassikere som flying hirsch, flügel og wies bier i baren, og musikken spiller de også.

Det var så lidt om Bad Gastein. Har I spørgsmål, er I selvfølgelig velkommen til at skrive. Har I været i Bad Gastein?