Viser opslag med etiketten Sport. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sport. Vis alle opslag

søndag den 10. november 2013

Aktiv veninde dag


Sidder i øjeblikket og griner lidt over Tømmermænd i Vegas filmen, hehe, mens jeg tænker over at weekenden allerede er slut. Den er gået alt for stærkt, igen igen. Fredag hyggede jeg med rejsegilde og gode veninder. Lørdag var det min dejlige fars fødselsdag, så det stod på familiehygge fra morgen af, og til eftermiddag en gang fodboldstævne med tøserne (som vi vandt J), og efterfølgende hygge.

I dag har jeg tilbragt det meste af dagen sammen med min søde veninde på at være aktive og nydt god mad. Vi var nemlig i Søhøjlandet ved Gjern, som er et feriecenter med mange muligheder. Først fik vi en rigtig god brunch, nok en af de bedste jeg har fået. Derefter gik vi en tur rundt i den flotte natur, som stedet ligger i. Der er bl.a. et lille skiområde, hvor man kunne kælke. Så vi tog os en lille tur ned af bakken, inden vi gik videre.

Da vi kom tilbage til stedet lejede vi en bane, så vi kunne spille squash og badminton. I feriecenteret er der også et badeland, hvor vi lige tog os en dukkert, før vi gik op og fik en gang frokost. Her kunne man få en pizza og salatbuffet, og så kunne vi heller ikke mere den dag. Vi fik faktisk brugt syv timer derude, og tiden fløj egentlig bare afsted.

Søhøjlandet er et rigtig godt center, hvor der er mange muligheder for hele familien. Udover de ting vi prøvede, kunne man også spille andre spil i hallen, spille fodboldgolf, golf og en masse andre ting. I kan bl.a. læse mere om centeret her, som faktisk hører under Dayz Resorts, som har en række centre i landet.

Har I været i nolge af Days center? 

mandag den 1. juli 2013

Træningsplan #3



Så er det blevet mandag og igen tid til at lave en ny træningsplan. Min træning sidste uge gik okay, jeg kom ikke til bodyfit onsdag formiddag, da jeg først kom senere hjemme fra mine forældre. Til gengæld har den stået på 21 timeres fysisk arbejde med rengøring, så det har givet lidt ekstra motion. Min ene interval-dag blev også flyttet til søndag. 
Denne uge bliver også lidt specielt, da jeg skal til Landsstævne i weekenden, og ikke helt ved, hvad der præcis kommer til at ske. Idag prøvet jeg også noget "nyt", da jeg her til aften har været nede at spille lidt tennis med min mor, hvilket var vældig hyggeligt (må dog nok erkende, at jeg nok ikke blive den nye Martina Hingis).

Håber I alle har haft en dejlig weekend og en god start på den nye uge :)

søndag den 23. juni 2013

Landsstævne


Kender I Landsstævne? Det er et stort idrætsstævne arrangeret af DGI og DDS, som finder sted hvert fjerde år, og i år er det i Esbjerg. Mange tror fejlagtigt at det kun er gymnastisk, men det er et stort stævne for mange blandede idrætter bl.a. fodbold, beachvolley, fitness og mange flere. Det strækker sig over fire dage, hvor der er flere forskellige arrangementer/events i løbet af dagene. Tror det mest kendte er åbnings-/afslutningsceremoni.

Jeg skal i år, for første gang, være med som deltager og jeg glæder mig vildt meget. Hele min familie har været med før, så det bliver godt, også ”at blive en del af familien” på det punkt. Jeg har altid godt kunne tænke mig at være med, fordi at jeg har været der meget som tilskuer som barn. Jeg skal ned at spille fodbold samme med mine gamle søde kollegaer, og er sikker på det bliver sjovt.

Har I været til Landstævne eller skal I det i år?



tirsdag den 18. juni 2013

Idræt og skader


Som jeg nævnte for lidt tid siden, har jeg desværre slået ryggen i en fodboldkamp. Jeg var så uheldig at lande direkte ned på den nederste af ryggen, uden at tage fra. Men skader er faktisk, desværre, noget som har plaget mig en del.

Jeg er født med hoftedysplasi, som jeg blev opereret for, for 5 år siden. Jeg troede egentlig bare jeg have en lysken skade, ligesom alle andre fodboldspillere, og derfor spillede jeg bare med det, og ”vænnede” mig til smerten (at jeg så ikke altid kunne gå bagefter, er en anden side af sagen). Men jeg fik at vide, at når jeg kom hjem fra mit ophold i Østrig, så skulle jeg opereres. Desværre var det i en periode, hvor sygeplejerskerne strejkede, så det blev udskudt. I stedet gik jeg da lige ud og hjalp min søsters arbejde med en firmakamp (ironisk nok den dag, jeg skulle have været opereret), og rev så korsbåndet over i det ene knæ.
Ja, så resten af det år, gik egentlig med krykker, operationer og MERE krykker (jeg gik virkelig alt for meget på krykker det år). Når, men det fik jeg heldigvis trænet godt op, og kom i gang med fodbold igen. Havde dog stadig smerter i hoften, og blev senere opereret igen, fordi min ledlæbe var flænset efter de mange års ”slid”.

Nu er der så gået nogle år, og jeg spiller stadig fodbold. Knæet mærker jeg stort set ingenting til, men hofte kan jeg mærke. Specielt om vinteren når jeg spiller fodbold og løber, skal jeg være ekstra opmærksom på, at jeg bliver ordentlig varm.

Det blev da vist et halv langt indlæg, håber ikke det blev for kedeligt.


Hvordan har I det med skader, har I haft mange?

torsdag den 6. juni 2013

Dobbelt op på varme


Ej, hvor er det bare skønt med det gode vejr! Synes I ikke? Jeg har ihvertfald nydt det idag, hvor min roomie og jeg tog ud til hendes forældre og lå i haven et par timer, så dejligt. Vi skulle nemlig tidligt til kamp, og de boede tæt på, så kunne vi ligeså godt slå to fluer med et smæk ;-)

Men ja, er næsten lige kommet hjem fra kamp, så er helt færdig. Vi skulle køre langt, men vi vandt heldigvis. Nu har jeg smidt mig i sengen med en varmedunk på ryggen. Normalt bruger jeg den kun, når det er koldt, men har desværre slået ryggen, så håber det kan hjælpe. Men puha, det er lige dobbelt op på varme!

Håber I nyder det gode vejr folkens 

onsdag den 29. maj 2013

New in: Nike cap


Jeg har fået mig en ny cap, eller det er ved at være lidt tid siden. Jeg kan godt lide at gå med cap, og synes de kan gøre meget ved et look. Dog går jeg ikke så tit med det, men jeg har set flere blogs, som bruger en, og det ser ret fedt ud. Og så er det jo også smart, hvis man ikke har den bedste hårdag.

Hvad synes I om den, og generelt om caps?

fredag den 10. august 2012

Amerikansk fodbold

Ja når man er i USA, så kan man næsten ikke undgå lidt amerikansk fodbold, specielt når man bor hos en amerikaner. Selvom sport tager meget af min tid, har amerikansk fodbold ikke været noget jeg har gået op i.

Så da min venindes mand kom hjem fra arbejde idag, tog vi ud i parken og kastede lidt med en football. Det var nu meget hyggeligt og sjovt, lidt anderledes end en alm. bold.

Hvad synes I om sporten?