Viser opslag med etiketten træning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten træning. Vis alle opslag

søndag den 1. december 2013

Virkelighedens Nynne #2

Ja, kan jo nok ikke tale mig fra, at jeg kan være temmelig klodset og ret uheldig. Jeg må faktisk være et omvandrende underholdningsmoment for min omverden nogle gange. I denne uge har det ikke været en undtagelse.

Jeg har op til flere gange vælte halvt over mine egne ben, mens jeg var i en bus, og på vej ud. Den ene gang snubler jeg nærmest ud af bussen (folk måtte tro jeg var fuld), og den anden gang vælter jeg lidt forover, men heldigvis er der en stang, som jeg når at gribe fat i. Ellers var jeg nok væltet lige på snotten...

Derudover, havde jeg også en lille episode nede i fitness, da jeg trænede arme og bryst i starten af ugen. Jeg sluttede af med bryst pres på en skrå bænk med stang. Jeg tænker, at jeg lige vil tage de sidste og så stoppe. Men da jeg tager den sidste kan mine arme simpelthen ikke mere. Altså som i OVERHOVEDET ikke. Jeg prøver at ligge stangen op på den holder, som der er. men nej. Hmm, hviler lige og så prøver igen, nej, kan stadig ikke få den op at ligge i holderne. Dog kan jeg så i stedet bare slå stangen ind i holderne, hvilket faktisk larmer en del.

Okay, kigger mig lige omkring (mens stangen så ligger henover mit bryst), der står en fyr ved siden af, kalder på ham to gange, ingen reaktion. Hmm, okay prøver igen lidt højere, det hjælper og han kommer mig til undsætning. 
Det skal så lige siges, at der står en del fyre og træne, og mange står om fronten mod mig. Så jeg skynder mig også bare at tage mine ting og ud derfra, haha. 

Håber I nyder jeres weekend 

søndag den 24. november 2013

God service - pulsure.dk


Kender I til Pulsure.dk? Det er en hjemmeside, som bl.a. sælger pulsure og andet sportsudstyr. Jeg købte i sommers et pulsur fra Garmin der, og har været rigtig glad for det.

Dog begyndte det at opføre sig ret mærkeligt efter en mdr. Den skrev eksempelvis at jeg havde en puls på 34 efter at være gået ned af trapper, hvilket jo ikke helt kunne passe. Samtidig trænede jeg sammen med en veninde, som også have pulsur på, på et hold i fitness. Vi lavede stort set det samme og minder om hinanden i kropbygning. Alligevel forbrændte hun 100-150 kcal mere end mig, hvilket vi synes var lidt underligt. Jeg kontaktede derfor pulsure.dk, og de forklarede at der havde været problemer med nogle remme fra Garmin, og sendte mig med det samme en ny rem.

Jeg var glad og klar til at bruge mit ur igen J Efter jeg havde trænet med det nogle gange, ville jeg overføre mine data til computer, og så skete det. Mit ur gik fuldstændig ur! Jeg kunne slet ikke få gang i det igen, og var ret ked af det, da det jo ikke kunne passe, at det ikke virkede, fordi jeg have tilsluttet det. Jeg skrev igen til pulsure.dk, og fik igen et hurtig svar på, hvordan jeg kunne løse mit problem. Og det virkede, mit ur er klar til kamp igen!

Alt i alt vil jeg sige, at jeg har haft virkelig gode oplevelser med pulsure.dk. Først og fremmest var de hurtige til at sende uret og efterfølgende den nye rem. Derudover svarede de hurtigt og venligt tilbage på mine mails, og hjælper med at løse problemerne uden brok og lange mails frem og tilbage. Jeg synes det er rigtig god service, og vil til enhver tid anbefale dem til andre.


Bruger I pulsur? Og synes I ikke det er god service?

mandag den 11. november 2013

Hvorfor en kostplan?

Jeg har fået en del spørgsmål fra venner og bekendte om, hvorfor jeg har valgt at få lavet en kostplan. De fleste spurgte mig, om jeg da ville tabe mig, siden jeg gjorde det. Tror der er mange, som har den opfattelse, at en kostplan udelukkende handler om at tabe sig. Men det er slet ikke min plan med det. Dem der kender mig, ved at jeg har haft en del problemer med min mave. Den brokkede sig over rigtig meget, og lægerne har ikke kunne finde noget, som var galt eller jeg ikke kunne tåle. Derudover så har jeg haft et rigtig lavt energi niveau, og ofte været rigtig træt hele tiden. Jeg orkede ikke rigtig noget, selvom jeg trænede en del og spiste sundt nok.

Derfor har jeg længe gået med tanken om at kontakte en kostvejleder, for at finde ud af, hvilken mad jeg skulle spise, hvor meget og hvor ofte. I forlængelse med dette, ønskede jeg også at få den optimale kost i forhold til, at jeg træner en del.

Jeg havde hele tiden synes det var mange penge, som man skulle bruge på det, og derfor har jeg nok også gået ret længe, uden at gøre noget ved det. Men så snakkede mig og en veninde om, at jeg nok mere skulle se det som en investering og det fik faktisk givet mig det endelig spark til at gøre noget. Jeg kontaktede derfor en sød pige ved navn Susan, som har denne blog. Jeg havde kun læst godt om hende rundt omkring, så tænkte hvorfor ikke prøve hende. Jeg synes hun er rigtig dygtig, og helt klart en jeg vil anbefale. Hun spurgte mig om en række ting, og ud fra det har hun udformet en kostplan til mig. Samtidig er hun super flink til at svare, hvis jeg er i tvivl om noget eller har spørgsmål.

Hvad tænker I, når I hører ordet kostplan?


onsdag den 6. november 2013

Den afslappede type

Hehe, man skulle jo næsten tror, at det var en reklame for Adidas, men ikke helt. Jeg er type der elsker træningsbusker eller måske generelt træningstøj, da jeg synes det er behageligt og afslappende at have på. Ofte, når jeg kommer hjem fra studiet, skifter jeg til et par afslapningsbukser af en art. Og idag gik jeg faktisk hele vejen, og endte i et par træningsbusker fra morgen af, og havde dem på på studiet. Virkelig rart.
Det var faktisk en helt modsat dag, fordi jeg så til aften tog det pæne tøj på, da jeg var så heldig, at blive indbudt til en gang hygge og aftensmad. Det er altid skønt, når folk spørger om man ikke lige kommer fordi til en gang mad, specielt når man er på SU. Så jeg var også hurtig til at takke pænt ja tak.

Hvordan er jeres forhold til træningstøj? Er det kun hjemmetøj eller?

torsdag den 31. oktober 2013

En lille torsdags hilsen

Fra en glad, men træt pige. Jeg fik nemlig lov til at træne mine ben igen idag af læge, både hvad angår styrketræning, men også cardio. Så længe jeg holder min indenfor smertegrænsen, så var det ok. Dog skal jeg også et smut til tjek med hoften, så det bliver spændende, hvad de siger til den. Men synes det var dejligt, at hun sender mig videre til specialisterne hurtigt, i stedet for at sige at jeg lige skal prøve 14 dage mere med ro.

Så da jeg kom hjem fra studiet, tog jeg ned at træne sammen med en sød veninde. Jeg mærkede kun kort til mit lår, så det var nærmest helt perfekt. Udover det har min aften stået på en gang Topmodel, og nu kalder sengen.

Håber I har haft en skøn torsdag derude :-)

fredag den 27. september 2013

Træningsapps #1


Jeg kan godt lide apps, og har da også en del på min mobil. De nemme at bruge og som regel også et godt/praktisk redskab at have ved hånden. 

For noget tid siden faldt jeg over den her. En træningsapp for maven. Jeg synes tit ens maveøvelser bliver de samme, og kedelig i længden. Så jeg ville give den her en chance (og så har den jo også et lovende navn). 

Nårh, men jeg prøvede den så her idag, og synes den er ret smart. Man vælger et level, og så kører en række mave øvelser i 30sek. af gange, hvor der er indbygget pauser mellem øvelserne. Det eneste man skal gøre er bare at klikke start. Ganske enkelt. Hvis man blot vil lave eller se en øvelse, kan man bare klikke på den øvelse man ønsker. Og navnet på appen "Best Abs Workout For Flat Tummy". 

Kender I til denne app, og kan I anbefale andre?

onsdag den 25. september 2013

Træningsplan #7


Sådan ser min træningsuge for denne uge. Jeg har valgt at bytte ”Hold” ud med ”Begge” i den lodrettelisten, da holdene kunne deles op i enten noget konkret styrketræning eller noget mere cardiotræning. Nogle af holdene er også en blanding af de to, så derfor synes jeg, at det bare mere passende at lave en kategori til dem.


Hvad har I på programmet denne uge?

mandag den 16. september 2013

Træningsplan #6


Det er vist ved at være noget tid siden, at jeg har lavet min plan over træning her på bloggen. Jeg har faktisk selv lavet den, sådan jeg havde et overblik over, hvilken træning jeg skulle i løbet af ugen. Det fungerer ret godt for mig, da jeg føler at det er mere "tvunget" til at gøre, når jeg har skrevet ned end hvis jeg bare tænker jeg gerne vil gøre de forskellige ting. I denne uge ser min træningsplan således ud.

Har I nogle planer for den her uge?

torsdag den 12. september 2013

Gode sko til interval?

Jeg mangler et par gode sko til at løbe interval/løb på løbebånd. Jeg har et par gode løbesko, men dem bruger jeg også udendørs, og er ved at være træt af at skulle vaske dem, hver gang jeg skal bruge dem på løbebåndet.
Derfor vil jeg høre om der er nogle I kan anbefale? Jeg har prøvet nogle fra Nike, som jeg virkelig er forelsket i (minus prisen), men er også Nike pige, så derfor kunne det være fedt, hvis I andre nu kendte til nogle gode?

Hvilke sko løber I i?

tirsdag den 10. september 2013

Nye hold i FW

Der er kommet nye hold i Fitness World, som er det center som jeg er medlem af, og disse skulle jeg da lige afprøve. Det ene er powertoning, som jeg har været til to gange. Det er en træningstime, som er fordelt over noget styrke, puls og core træning. Jeg synes det er ret fedt, og man får knoklet en del.
Idag prøvede mig og min veninde HIT. Og hold da op, hvor vi fik svedt en masse. Det var puls og styrketræning i flere omgange, og hvis man ikke er træt efter sådan en time, så er det ihvertfald ens egen skyld. 

Jeg synes de to hold er et godt supplement til bodyfit (som jeg elsker), da timerne også arbejder en del med at få pulsen op. 

Har I prøvet nogle af holdene?

torsdag den 22. august 2013

Nye toppe


Har I set at flere dagligvarebutikker er begyndt (eller har haft i længere tid faktisk) at sælge træningstøj? Jeg har selv købt noget tidligere derfra, og kvaliteten er altså ganske fin. Og prisen er til at overkomme, hvilke er rart på su. 
I denne uge har rema1000 haft tilbud på bl.a træningstoppe, men de var desværre udsolgt i "min" rema. Heldigvis fik jeg min mor til at prøve derhjemme, og her ser i resultatet - disse to fine toppe. Glæder mig allerede til at træne i dem. (Beklager billedkvaliteten, det blev på mobilen).

Nogle af jer som har slået til, når disse tilbud er kommet? Og hvad synes I om dem?

tirsdag den 13. august 2013

Garmin Pulsur



Jeg har længe gået med tanken om at få mig et pulsur, men vidste ikke rigtig hvilket jeg skulle vælge. Men så faldt jeg over dette, et Garmin Forerunner 210 HR teal, og jeg synes det er rigtig godt!
Jeg kan godt lide dens udsmykning, som gør det lidt mere feminint selvom det er et større ur. Jeg har brugt det til styrketræning og en gang interval (dog på løbebånd), så jeg har stadig en ”rigtig” løbetur til gode. Jeg vil gerne løbe efter pulszoner, og derfor valgte jeg også dette ur, da det bl.a. kunne det. Så nu må vi se, hvordan den første tur bliver.
Når jeg har brugt det lidt mere, vil jeg også lave en lille anmeldelse af det.


Hvad synes om dette, og bruger I selv et pulsur?

søndag den 11. august 2013

Opdatering på målsætning

Jeg skrev tilbage i juni nogle  forskellige målsætninger, hvor der bl.a. var et par stykker her til august. Her kommer så lidt opdateringer på, hvordan det egentlig er gået:
  •  Stå i planken i 4 min - tjek, den blev klaret efter 14 dage uden træning. 
  • Bedre styr over kosten - hmm kosten ved jeg ikke om jeg har fået bedre styr over. Det var nok et punkt, som jeg klart kunne blive bedre på. Jeg har dog forsøgt at læse lidt i nogle bøger, for at få lidt mere viden på området.
  •  Lave nogle ”regler” omkring kost - den har jeg faktisk slet ikke haft i tankerne. Måske lidt, omkring at jeg ikke skal drikke sodavand i hverdagen? 
  •  Træne 5-6 gange om ugen - det har svinget lidt, alt efter hvor travlt jeg har haft. Og så har jeg arbejdet en del, så 7-8 timers fysisk arbejde, har også sat lidt begrænsninger. 
  • Lave træningsplaner hver uge - et punkt jeg faktisk rigtig godt kan lide. Jeg synes det har været ret motiverende at lave, og har fungerer rigtig godt for mig ihvertfald
Alt i alt synes jeg, at det er gået okay. Selvfølgelig kan der kommer forbedringer, og nu har jeg nogle års mål, der skal stræbes efter.

Sætter I nogle mål for jer selv?

mandag den 15. juli 2013

Træningsplan #5

Og sådan ser min uge ud for uge 29. Tog ned for at træne for morgen af, så jeg lige kan slappe lidt af inden jeg skal afsted på arbejde her i eftermiddag. Er desværre ved at blive rigtig forkølet, så det bliver vist igen en uge med lidt forbehold, så det ikke ender med at blive værre. Men jeg håber på, at det nok skal gå.


Hvordan ser jeres uge ud?