Viser opslag med etiketten USA. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten USA. Vis alle opslag

tirsdag den 2. juli 2013

Butterbeer


Jeg sad lige og kiggede billeder fra min ferie til USA sidste sommer, hvor dette billede dukker op. Vi var i Universal Studios, Orlando, i en weekend, hvor vi bl.a. var inde i Harry Potter delen. Der var mulighed for at købe tryllestave og alt muligt der har med det at gøre, og det hele var ret godt lavet! Man kunne også købe Butterbeer, og det skulle selvfølgelig prøves. Det er nok noget at det sødeste, som jeg har smagt (og jeg er IKKE god til søde sager, nok derfor jeg stort set ikke kan lide slik og kager), lidt ala noget flydende karamel-agtigt noget. På toppen var der et lagt skum, som min veninde synes smagte godt, så det fik hun lov at spise, og ja, resten hældte vi vist bare ud . Men koppen har jeg da gemt, som et lille minde derfra. 

Har I været i Universal Studios?

tirsdag den 30. oktober 2012

USA part 4: Ægte amerikaner



I den sidste weekend jeg var i USA, skulle jeg prøve at være amerikaner for en dag, hvilket indebar, at vi var ude at skyde på en banen. Jeg har prøvet sådan noget firma skydning engang til en firma julefrokost, men det var jeg ikke så god til, fordi jeg ikke kan sigte (kan ikke lukke kun det ene øje i, hehe). Så det var lidt vildt, pludselig at skulle prøve at skyde med pistoler af alle mulige afskygninger. 

Når, men det skulle jo prøvet, og vi tog ud på en bane lørdag formiddag. Jeg tror , at min venindes mand havde taget otte forskellige pistoler med, og så to store rifler af en slags (ved ikke lige hvad de kaldes). Efter at min venindes mand havde forklaret mig hvordan tingene skulle foregå og hvordan jeg skød, forsøgte jeg mig med første skud. Må indrømme at jeg var lidt nervøs, men tror faktisk det gik ok. Jeg havde lidt frygtet, at når man skød, ville pistolen give bagslag, så ens arm ville ryge tilbage. Det gjorde de heldigvis ikke. Jeg prøvede alle pistolerne, men jeg måtte droppe den ene riffel, fordi jeg ikke kunne se noget. Men alt i alt en lidt anderledes oplevelse at prøve, må jeg sige.

Den sidste ting vi lavede, var en tur i et gamle teater, hvor vi så ”My fair Lady”. Dog var det ikke som et teaterstykke, men som film på storskærm. I Pensacola er der tradition for, at når man er inde at se en af de gamle film, så klæder man sig fint på. En ret hyggelig tradition, synes jeg, og den var vi selvfølgelig også med på. Salen var rigtig flot, og lignede også noget fra ældre tid, så hele stemningen passede godt sammen.

Håber I har haft en god tirsdag

Beklager billederne fra teateret, men er taget på mobil. 

torsdag den 25. oktober 2012

Verdens nemmeste omelet


Den smarte form

Æg og spinat blendes sammen med lidt salt og peber

2 min. i mikrooven og vupti så der omelet
I USA købte jeg verdens smarteste ting. En omelet maker (ved ikke lige hvad jeg skal kalde den). Det gør det super nemt, at lave de bedste omeletter, og det tager ingen tid.

Jeg bruger den altid om morgen, når jeg skal af sted tidligt i skole. Så varme jeg et pitabrød samtidig, smider lidt spinat og så omeletten i, og så der morgenmad til togturen. Der kan jeg spare lidt tid, og samtidig får jeg en lækker morgenmad, hvis jeg selv skal sige det.

Synes I ikke den er smart?

tirsdag den 23. oktober 2012

USA part 3: New Orleans

Det franske marked
Den hyggeligt jazzbar
Fritzel's indenfor (beklager kvaliteten, men er fra mobilen)

Nu går det så godt med at skrive mine USA anbefalinger om tirsdagen, så hvorfor ikke forsætte med det.

I den anden weekend jeg var derover, var vi på tur i jazz byen New Orleans. Vi ankom fredag eftermiddag/tidlig aften, og tjekkede ind på et virkelig lækkert hotel! (Må siges at min venindes mand, har virkelig god smag der).

Derefter tog vi ud at spise, og gik på nogle forskellige jazzbarer. Om lørdag var mig og min veninde kulturelle, og hun viste mig rundt i det franske område med smukke bygninger, og vi sluttede af på det franske marked. Til aften stod den igen på et par forskellige jazz barer, og hyggede os rigtig meget.

Hvis jeg skal anbefale en jazzbar er det helt klart den som hedder fritzel’s. Det er en mindre bar, hvor der er en lille scene, og en masse glade mennesker. Vi var derinde både fredag og lørdag, og begge bands var sindssygt dygtige og skabte en fantastisk stemning! Folk dansede rundt, drak og hyggede sig ellers bare.

Jeg kan i hvert fald stærkt anbefale at tage til New Orleans.


tirsdag den 16. oktober 2012

USA Part 2 - Universal Studios

Virkelig sjov rollercoaster (ja, den starter med at køre lige op), og så var vi på den største Hard Rock Cafe at spise.

Hogwart, som var virkelig flot lavet, og inden i var der flere steder lavet som man ser i filmene. Og så var der også en forlystelse derinde

Skulle selvfølgelig smage en Butterbeer (ingefærøl på dansk), men det nok det sødeste jeg længe har smagt. Kunne kun lige tage et par slurke af det, men hvad jeg fik da et fint krus

Vi fik virkelig god forret, hvor tjenerne/kokken selv kom og lavede det hos os, så man valgte hvad man ville have til, mens han lavede det

Den første weekend jeg var i Florida, tog vi en tur til Orlando og i Universal Studios. Det var en lille køretur på en små 725 km, så vi ankom sent fredag nat, da min venindes mand først skulle have fri fra arbejde.

Lørdag morgen stod vi tidligt op og skyndte os over i en af forlystelsesparkerne. Universal er nemlig opdelt i to parker, Universal’s Island of Adventure og Universal Studios Florida. Når man, som vi gjorde, bor inden i parken, kan man komme ind en time før end folk der kommer udefra. Hvilket jeg synes var ret fedt, fordi vi så kunne prøve de eftertragtede forlyster uden en kø. Selvom vi faktisk have købt et ”express card”, som gjorde man kom foran i køen, var der dog to steder, hvor man ikke kunne bruge det.

Dagene gik med at prøve de forskellige ting. Vi var i 3D og 4D forlystelser (de er SÅ fedt lavet, Harry Potter og Spiderman var mine favoritter), og så prøvede jeg selv alle rutsjebanerne (hverken min veninde eller hendes mand turde nemlig).  Ellers gik vi egentlig bare rundt og nød vejret, parkernes flotte udsmykning, og fik god mad og drikke.  Alt i alt en virkelig god weekend, og et sted jeg klart vil anbefale andre at tage hen! 

Har I selv været i Universal, og hvad synes I var bedst?


Jeg har valgt ikke at gå i detaljer med parken, da jeg ikke vil afsløre noget, som jeg synes man selv skal opleve. Hvis der er spørgsmål, vil jeg selvfølgelig gerne prøve at svare på det.