fredag den 27. september 2013

Træningsapps #1


Jeg kan godt lide apps, og har da også en del på min mobil. De nemme at bruge og som regel også et godt/praktisk redskab at have ved hånden. 

For noget tid siden faldt jeg over den her. En træningsapp for maven. Jeg synes tit ens maveøvelser bliver de samme, og kedelig i længden. Så jeg ville give den her en chance (og så har den jo også et lovende navn). 

Nårh, men jeg prøvede den så her idag, og synes den er ret smart. Man vælger et level, og så kører en række mave øvelser i 30sek. af gange, hvor der er indbygget pauser mellem øvelserne. Det eneste man skal gøre er bare at klikke start. Ganske enkelt. Hvis man blot vil lave eller se en øvelse, kan man bare klikke på den øvelse man ønsker. Og navnet på appen "Best Abs Workout For Flat Tummy". 

Kender I til denne app, og kan I anbefale andre?

onsdag den 25. september 2013

Skipper skræk suppe

Ja, eller det er ihvertfald tæt på at være det. Har nemlig forsøgt mig med en gang spinat suppe. Det var faktisk en ide jeg fik, da jeg handlede i mandags. Bagpå spinatposen stod der nemlig nogle forskellige opskrifter, som man kunne lave med spinat. 

Suppen var ganske nem at lave, det var egentlig bare nogle ingredienser, som skulle blendes sammen. Dog havde jeg ikke lige set, at suppen skulle nydes afkølet, og spiste den varmt. Det var skam også fint, men i aften vil jeg prøve den i den kolde version og se, hvad der smager bedst.

Har I prøvet spinatsuppe?

Træningsplan #7


Sådan ser min træningsuge for denne uge. Jeg har valgt at bytte ”Hold” ud med ”Begge” i den lodrettelisten, da holdene kunne deles op i enten noget konkret styrketræning eller noget mere cardiotræning. Nogle af holdene er også en blanding af de to, så derfor synes jeg, at det bare mere passende at lave en kategori til dem.


Hvad har I på programmet denne uge?

mandag den 23. september 2013

Mandagshilsen

Ja, det var jo egentlig meningen, at der skulle komme en træningsplan for denne uge, men har ikke nået at lave den. Derfor får I en lille mandagshilsen i stedet.

Billedet er taget for et par uger siden, mens jeg sad i toget på vej til studiet. Er det ikke bare en smuk solopgang? Det kan man da ikke blive andet end glad af, synes jeg. 

Håber I har haft en dejlig mandag 

søndag den 22. september 2013

Club La Santa Smuk kvindeløb


I byen til kl. 5 og vågne kl. 9 for at skulle op til løb, ej det nok ikke den meste gennemtænkte plan. Men ikke desto mindre det jeg valgte at gøre. Jeg skulle nemlig løbe Club La Santa Smuk kvindeløb i dag sammen med min mor og hendes kollega/veninde.
Vejret var faktisk ok, ikke for varmt, men heller ikke vildt koldt. Løbet var fint og efter turen, så var der pastasta til alle deltagerne, som vi satte os ned og nød. Bagefter gik vi lidt rundt på pladsen og kiggede inden min far kom og hentede os. 
Skal så siges at jeg har været færdig resten af dagen, og næste gang jeg skal til løb, så skal jeg i hvert fald ikke i byen inden igen, haha.


Håber I har haft en god søndag og weekend

fredag den 20. september 2013

Når kroppen siger nej!

Kender I det, hvor man lige har glædet sig til at skulle ned at løbe/træne, men så er ens krop bare ikke klar? Sådan havde jeg det i dag. Jeg skulle ned til min yndlings løbe time, og det er faktisk altid noget jeg ser frem til, selvom det er ret hårdt. Da jeg kom i gang med at løbe, kunne jeg dog mærke en lille trykken i min dårlige hofte, og det blev ikke bedre. 3.min inden timen var slut, blev jeg simpelthen nød til at give op. Og så tænker I måske, om jeg ikke bare kunne have klaret det sidste? Jo, det kunne jeg måske godt, men så ville jeg have haft SÅ ondt, og det synes jeg slet ikke det er værd. Specielt ikke, fordi jeg hele tiden havde i tankerne, at jeg skulle huske jeg skal til kamp i morgen.
Lige nu er jeg glad for jeg hoppede af, men lige imens var jeg virkelig sur og ”skuffet” over at skulle opgive.
Men hvis I gerne vil på et løbehold, vil jeg gerne anbefale det Henrik har nede i FW i Århus. Uden tvivl det bedste løbehold jeg har prøvet, og så er han oveni købet også god til at motivere en.

Om lidt står den på hygge og afslapning med min søde veninde! Det bliver dejligt. 


Har I prøvet det, hvor I bare måtte opgive, selvom det ikke var med ens gode vilje?

torsdag den 19. september 2013

Mislykket bønnesalat

Det ses oftest, når folk har lavet noget lækkert og god mad på blogs rundt omkring, men ikke så tit når det ikke lykkes. Men her har jeg lige et billede af min bønnesalat, som måske er gået lidt skævt. Det smagte bestemt ikke helt, som jeg havde tænkt. Det så ihvertfald bedre ud i kogebogen, haha, og efter over en times venten (så kl blev 22) gav jeg op. Heldigvis havde min søde roomie lavet for meget mad, så jeg måtte få hendes rester. Lækkert.

Kender I det, hvor det bare slet ikke blive det samme, som man lige havde forventet?