tirsdag den 4. juni 2013

Hvorfor en blog?

Nu jeg laver lidt små ændringer på bloggen, tænkte jeg, at det ville være oplagt, at skrive et lille indlæg omkring, hvorfor jeg egentlig i første omgang lavede den.

Da jeg tilbage i oktober 2011 oprettede bloggen og skrev mit første indlæg, var der to grunde til at jeg begyndte.
  1. Jeg skrev hovedopgave omkring blogging, og tænkte jeg selv ville prøve at sidde bagved tasterne, og
  2. Jeg havde et behov (som jeg nok stadig har) til at fortælle andre om bl.a. hvordan min dag havde været, vise mine nye køb, og ellers bare kunne fortælle de ting jeg havde på hjertet. Jeg var på derværende tidspunkt nemlig lige blevet forladt af min kæreste, og det var hårdt at komme hjem til en tom lejlighed uden rigtig at kunne snakke om ens dag med andre. 

Jeg synes bloggen har været og er et dejligt frirum, hvor jeg kan skrive de ting, som jeg har lyst til. Nu, hvor bloggen bliver ”udvidet” til noget mere træningsagtigt, bliver de oprindelig tanker nok flyttet lidt. Jeg vil stadig vise nye køb og skrive hverdagshistorier, men der vil bare også kommer flere indlæg omkring det andet.

Jeg håber ikke jeg har tabt for mange med alt det her snak, men håber I stadig vil læse med

Masser af tanker herfra

Ingen kommentarer: