søndag den 20. oktober 2013

Hygge x tusind



Har haft den bedste weekend længe. Det har været så skønt. Selvom jeg tænkte øv ferien er snart slut, gav weekenden alligvel en masse ekstra energi. 

Jeg tog hjem til min familie sent fredag efter en vagt på arbejde. Lørdag kom min veninde på besøg, som også lige var hjemme på ferie og så snakkede vi ellers i to timer, inden hun skulle videre igen. Hun bor i Kbh, så vi ses desværre ikke så tit, som vi gjorde tidligere.
Til eftermiddag var vi til "fødselsdags-minde-kom-sammen", da min dejlige bedstefar kunne være blevet 100år. 

Til aften var jeg så heldig at skulle passe min fantastiske niece og nevø. Jeg er ikke så tit sammen med dem, som jeg gerne vil, så elsker når jeg kan det. Da de var puttet fik jeg lavet en gang bolle-dej som skulle hæve natten over, så søndagen startede ud med nybagte boller, mums. Resten af søndagen slappede jeg ellers af hjemme hos mine forældre. Og lige pludselig stod en af mine bedste veninder i stuen, fordi hun lige var ude at gå. Så dejligt!
Efter en gang aftensmad vendte jeg ellers snuden hjem igen, og ligger nu i min seng med rent sengetøj (som min søde roomie stort set fik lagt på for mig :-) ). 
Så det må siges at være en weekend med ren kærlighed, hygge og afslapning, så nu føler jeg, at jeg er klar til at starte på studiet igen.

Håber I også har haft en god weekend :-)

1 kommentar:

Stephanie sagde ...

Det ser super hyggeligt ud :D