søndag den 24. november 2013

God service - pulsure.dk


Kender I til Pulsure.dk? Det er en hjemmeside, som bl.a. sælger pulsure og andet sportsudstyr. Jeg købte i sommers et pulsur fra Garmin der, og har været rigtig glad for det.

Dog begyndte det at opføre sig ret mærkeligt efter en mdr. Den skrev eksempelvis at jeg havde en puls på 34 efter at være gået ned af trapper, hvilket jo ikke helt kunne passe. Samtidig trænede jeg sammen med en veninde, som også have pulsur på, på et hold i fitness. Vi lavede stort set det samme og minder om hinanden i kropbygning. Alligevel forbrændte hun 100-150 kcal mere end mig, hvilket vi synes var lidt underligt. Jeg kontaktede derfor pulsure.dk, og de forklarede at der havde været problemer med nogle remme fra Garmin, og sendte mig med det samme en ny rem.

Jeg var glad og klar til at bruge mit ur igen J Efter jeg havde trænet med det nogle gange, ville jeg overføre mine data til computer, og så skete det. Mit ur gik fuldstændig ur! Jeg kunne slet ikke få gang i det igen, og var ret ked af det, da det jo ikke kunne passe, at det ikke virkede, fordi jeg have tilsluttet det. Jeg skrev igen til pulsure.dk, og fik igen et hurtig svar på, hvordan jeg kunne løse mit problem. Og det virkede, mit ur er klar til kamp igen!

Alt i alt vil jeg sige, at jeg har haft virkelig gode oplevelser med pulsure.dk. Først og fremmest var de hurtige til at sende uret og efterfølgende den nye rem. Derudover svarede de hurtigt og venligt tilbage på mine mails, og hjælper med at løse problemerne uden brok og lange mails frem og tilbage. Jeg synes det er rigtig god service, og vil til enhver tid anbefale dem til andre.


Bruger I pulsur? Og synes I ikke det er god service?

Ingen kommentarer: