mandag den 11. november 2013

Hvorfor en kostplan?

Jeg har fået en del spørgsmål fra venner og bekendte om, hvorfor jeg har valgt at få lavet en kostplan. De fleste spurgte mig, om jeg da ville tabe mig, siden jeg gjorde det. Tror der er mange, som har den opfattelse, at en kostplan udelukkende handler om at tabe sig. Men det er slet ikke min plan med det. Dem der kender mig, ved at jeg har haft en del problemer med min mave. Den brokkede sig over rigtig meget, og lægerne har ikke kunne finde noget, som var galt eller jeg ikke kunne tåle. Derudover så har jeg haft et rigtig lavt energi niveau, og ofte været rigtig træt hele tiden. Jeg orkede ikke rigtig noget, selvom jeg trænede en del og spiste sundt nok.

Derfor har jeg længe gået med tanken om at kontakte en kostvejleder, for at finde ud af, hvilken mad jeg skulle spise, hvor meget og hvor ofte. I forlængelse med dette, ønskede jeg også at få den optimale kost i forhold til, at jeg træner en del.

Jeg havde hele tiden synes det var mange penge, som man skulle bruge på det, og derfor har jeg nok også gået ret længe, uden at gøre noget ved det. Men så snakkede mig og en veninde om, at jeg nok mere skulle se det som en investering og det fik faktisk givet mig det endelig spark til at gøre noget. Jeg kontaktede derfor en sød pige ved navn Susan, som har denne blog. Jeg havde kun læst godt om hende rundt omkring, så tænkte hvorfor ikke prøve hende. Jeg synes hun er rigtig dygtig, og helt klart en jeg vil anbefale. Hun spurgte mig om en række ting, og ud fra det har hun udformet en kostplan til mig. Samtidig er hun super flink til at svare, hvis jeg er i tvivl om noget eller har spørgsmål.

Hvad tænker I, når I hører ordet kostplan?


Ingen kommentarer: